Back again (again again..)

Okay, så prøver vi igen! Jeg har virkelig stor respekt for alle de bloggere som opdaterer deres blog dagligt, det viser virkelig dedikation dagligt at bruge tid på at skrive gode oplæg.

Men siden sidst:

  • er jeg blevet student! Wuuh det var altså den fedeste tid! Den gik alt for hurtigt..
  • har jeg været på ferie ved Gardasøen med min familie. Den hyggeligste afslapningstur, hvor der var masser af tid til at lægge ved poolen, spise pizza og nyde byerne omkring søen.
  • har jeg også været på Vig festival. Jeg var afsted sammen med nogle piger fra min klasse, og så var vi også sammen med den enes venner – en god lille camp vi fik lavet der (-: Jeg arbejdede på Olle Kolle bar sammen med de sødeste (ældre) mennesker, så billetten var gratis og jeg hyggede mig med at bartende, life is good! Vi afsluttede med Suspekt, den fedeste koncert ever! Det bedste ved at det var sådan en lille festival, var at vi endte med at stå næsten forrest til koncerten! Der stod kun lige en fyr foran mig, det var perfekt! Jeg er så klar til at tage afsted igen næste år.

Nu står den på et sabbatår, og jeg har en masse planer, som jeg skal lige have fundet ud. Stay tuned!

Lykken er #1

Lykken er 1-2

 

Kan I huske de små tegninger med “Lykken er..” og så et eller andet romantisk? Det kan jeg i hvert fald, måske fordi der hænger et ved mine forældres skrivebord herhjemme. Søde er de, fordi de minder dig om, at lykken er i det små. Det er ikke noget nyt, jeg fortæller her, men jeg kom i tanke om, at det skal jeg være bedre til at huske. Derfor vil jeg prøve lave det til et fast indlæg, hvor jeg fortæller om små glimt af lykke i min hverdag, så I måske bedre kan finde den i jeres. Forhåbentlig er det ikke så svært!

Lykken er…

  • når man finder underbukser med sneprint, og det stadig er vinter. Da jeg var i London i marts, havde jeg købt to par underbukser med snekrystaller på i Primark, som mystisk nok var på tilbud. Jeg tænkte jeg ville gemme dem til det blev vinter igen, og så blev de lagt ind bagerst i skaben, og siden har jeg glemt alt om dem. Men heldigvis fandt jeg dem nu, og der er stadig 1,5 måned vinter tilbage!
  • at ankomme virkelig last minute til fitnessworld, og der lige er en der forlader sin p-plads, så jeg ender med at parkere lige ved indgangen og kan skynde mig ind og gøre klar til hold.
  • at finde ud af at gulerodsjuice med rød peberfrugt smager bedre end forventet!
  • at det her er mit tredje indlæg i samme uge, som jeg startede med at blogge igen!
  • at jeg stadig har lyst til at blive ved med at blogge.
  • at jeg idag har fået søgt efter to jobs.
  • middag hos bedsteforældrene, hvor der blevet serveret salat med den gode “mormor-dressing”.
  • at have min nye bordeaux skaternederdel på.
  • at låne bilen til at køre i skole.
  • at slippe for træls ventetid ude i regnen.

Okay, 10 små “lykligheder” fra min torsdag.. Og her kommer endnu en: Det er fredag imorgen!

The 5-Year Journal

IMG_7736

En af de bedste ting ved at have en blog, tænker jeg, er at man har nærmest en digital dagbog. Tit bliver der skrevet indlæg om de forskellige ting, bloggeren har lavet, og dette var også en af tingene der gjorde, at jeggerne ville starte en blog. Jeg synes, at det er så hyggeligt og rart at have noget at kigge tilbage på. Om det så er billeder fra en ferie, postkort, billetter eller andet muligt andet, så tricker de noget i hjernen, der får os til at mindes alt det gode vi har oplevet. Derfor synes jeg også tanken om en dagbog er virkelig god. Her får du skrevet dagens begivenheder ned, og du får tankerne lidt på plads. Desværre er jeg virkelig dårlig til at få den skrevet, særligt fordi der er så meget jeg gerne vil skrive ned! At skrive om en hel normal dag kan sagtens tage en halv time for mig.. Derfor er the 5-year journal perfekt for mig! I december surfede jeg lidt rundt på Amazon fordi du kunne få 30% rabat på en bog, og det endte så med at jeg fandt denne. Det er en bog, som har 365 spørgsmål, altså et til hver dag, og så er der plads til at du kan skrive et svar i 5 år. Fordi svarene for samme år står på samme side, kan du så næste år se hvordan du har udviklet det, for det har man jo forhåbentlig, hahah! Indtil videre synes jeg den er meget hyggeligt, og jeg er så glad for at få skrevet nogle tanker ned.

Nogle eksempler på spørgsmål kunne f.eks. være:

  • 16. marts: What do you want to buy?
  • 27. juni: When was the last time you ate pizza? What kind?
  • 12. september: What are you chasing at this moment?

Den ankom med posten lidt efter jul, og startede så med den her i januar. Hvis du er interesseret, kan den købes her.

IMG_7737

Jeg har fødselsdag d.21. januar, så derfor får I lige denne side ;-)

Jeg har fødselsdag d.21. januar, så derfor får I lige denne side 😉

I wanna be back!

Jeg har stor respekt for bloggere! Mange får lavet masser af indlæg i løbet af ugen, mens jeg kom i gang med Jawcraig i slutningen af september, lavede et par indlæg og så gik jeg i stå. I løbet af oktober og december har jeg tænkt på bloggen, men først her i december har jeg haft lysten at skrive noget igen. Jeg vil tilbage til bloggen.

I løbet af tiden jeg har været væk, har jeg skrevet SRP og haft en dejlig juleferie og et godt nytår! Det var så rart endelig at få overstået SRP, lige siden starten på 3.g har opgaven ligget og truet. Jeg endte med at skrive i engelsk og historie om fredsmurene i Belfast, Nordirland, og jeg har afleveret med en følelse af, at jeg ikke kunne have gjort det bedre – rart! Juleaften blev tilbragt sammen med familien, hvor vi både fik danset rundt om juletræet og spist masser af lækker julemad. Dagene op til nytår var fyldt med hygge, og nytårsaften var jeg sammen med min bedste veninde til fest med de gamle fra folkeskolen Dejlig afslutning på et virkelig godt år!

Nu er det 2015, det sidste semester på gymnasiet er igang, og jeg fylder 20 lige om lidt – kom an!

WCW: Taylor Swift

Nu er det jo onsdag, og hvis man som jeg er på instagram (@juliesimper), så kan man næsten ikke undgå at støde på #WCW = woman crush wednesday. Urban dictionarys definition er sådan her:

WCW, or Woman Crush Wednesday, is a term used on Instagram, particularly for boyfriends, as an excuse to post a picture of their girlfriends to get likes on Instagram, along with a sappy love comment in the description. This can only be done on Wednesdays however, as mentioned in the name. Some girls often also use it for their best friends on Instagram, as a way of showing how great of a friend each of the two are to each other.

For mig betyder det nu også at man kan nævne kvinder, som inspirerer én, imponerer én eller bare i det hele taget er seje. Eftersom kampagnen HeForShe er i gang synes jeg det var på sin plads at hylde kvinder, så det vil starte på nu, og som overskriften lyder, skal dette indlæg handle om Taylor Swift. Hun går ikke specielt ind for feminisme, men er bare virkelig cool. Hun gik fra at være nærmest det eneste country musik som kom med på hitlisterne, til at skrive decideret popsange, som bliver meget populære. Grunden til at hun er min første WCW er netop også pågrund af en af disse hits: Shake it off! Hver gang den kommer på, kan man bare ikke lade være med at synge (og danse) med – elsker sange, der lige som Happy af Pharrel Williams, bare gør en glad! Og så er musikvideoen også ret cool (:

Youtube: Taylor Swift – Shake it off musik video

Grunden til at jeg kom på dette indlæg, var fordi jeg igår hørte en af Spotifys spillelister, og så kom der et ret lækkert cover af Shake it off på som den første sang, selv om jeg godt kan lide Taylors originale version, så er jeg nu også ret vild med Safaris:

Spotify: Safari – Shake it off (cover)

Udover at Taylor synger godt, så er hun også virkelig sjov. Det ved man, hvis man har så hende i filmen “Valentines day”, hvor hun spillede Taylor Lautners kæreste. Hun har også været med i The Ellen Show med Ellen Degeneres et par gange, der virker hun virkelig sød. Den bedste besøg var dog, da hun var sammen med Zac Efron, og de sang en duet for Ellen, så godt!

Youtube: Taylor Swift & Zac Efrons sang til Ellen

(Er nødt til at finde ud af, hvordan du indsætter youtube videoer..)

Og nu blev klokken så 3 min. over 12.. og det er ikke længere onsdag, så det må vist være det sidste af det første WCW, håber I kunne lide det (: